Print
 

   Revideret maj. 2010
 

1. AMC-Medlem (Generelt):

AKTIVITETER:

På AMC kan medlemmerne vælge at køre enten Gokart, MotorCross, ATV, eller bare være her..

Klubben stiller, så vidt det er muligt, en maskine gratis til rådighed, ligesom vi dækker alle reparationer der måtte være som følge af almindeligt slid og brug. Det kan i enkelte tilfælde / perioder være nødvendigt at der er flere medlemmer om én maskine, men dette er en absolut undtagelse. Medlemmet betaler selv forbrugt brændstof som hentes og blandes specielt af/på AMC.

Medlemmet er ansvarlig for en korrekt vedligeholdelse af "sin" maskine, efter anvisning, og om nødvendigt hjælp, af personalet.

Kørsel på banerne må kun ske iført korrekt sikkerhedsudstyr, og det er ikke tilladt at "prøvekøre" andres maskiner uden tilladelse fra "ejer" og AMC-personale.

Der skal være en ansvarlig Træningsleder på banen når der køres. Enhver træningsleder skal være godkendt af AMC, og være iført selvlysende vest. Træningslederen er øverste myndighed for baneaktiviteten og alle anvisninger/påbud skal følges.

2. AMC-Medlem (med egen maskine):

Som medlem er det tilladt at have egen maskine, men al vedligeholdelse og reparation foretages og afholdes af ejeren, hvorfor AMC og personalet er friholdt af ethvert ansvar, ligesom det ikke er en selvfølgelighed at maskinen kan opbevares på AMC. Dette aftales med ledelsen for ét år af gangen

Det er op til AMC at fordele burene, og medlemmets udstyr og maskine skal være i buret udenfor åbningstiden. Som udgangspunkt betaler medlemmet selv alle reservedele, men kan i øvrigt bruge faciliteterne generelt.

3. AMC-Medlem (med klubmaskine):

Hvis man ønsker det, stiller AMC en maskine (Crosser eller Gokart) til rådighed for ethvert medlem af klubben. Det kan i ekstreme perioder være nødvendigt at være mere end én person om hver, men personalet tilstræber at hvert medlem har sin egen maskine, og at hver maskine har sin egen plads, hvor den opbevares når man ikke er i klubben.
Alle reservedele udleveres af AMC efter aftale og uden beregning, og personalet hjælper gerne de unge med enhver reparation som man ikke selv kan udføre. Hjælp til selvhjælp er vort motto.
AMC har ligeledes lidt sikkerhedsudstyr som man kan låne (Hjælme, dragter, handsker, støvler mm.), men på sigt tilrådes det at medlemmerne har deres eget udstyr.

4. Kørsel udenfor huset:

Planlagt AMC-tur:
AMC planlægger deltagelse på andre baner. Medlemmerne betaler selv startgebyrer og benzin, mens AMC dækker reservedele, transport, lønninger og i visse tilfælde kost/logi/drikkevarer efter kommunens fordelingsnøgler.
Alle deltagere pakker op og ned sammen, ligesom man er sammen under løbet.

Det er vigtigt at disse ture samler så bredt et medlemsudsnit som muligt, således at turene bliver for de fleste og ikke for de få.

Ikke planlagt AMC-tur:
Al kørsel med klubbens materiel udenfor huset kan kun foretages efter aftale med AMC, og kun med skriftlig tilladelse fra forældre/værge (For medlemmer under 18 år).
Alt materiel skal gennemgås og godkendes af den ansvarlige for henholdsvis Cross eller Gokart, både før og efter turen, ligesom der lægges vægt på hvem den ansvarlige for turen er.

5. ANDRE TURE:

På AMC foretager vi relativt mange ture ud af huset. Vi har mellem 15-20 løb på andre baner, og da vi er et "almindeligt" klubtilbud, tilstræber vi desuden at komme på Sommerkoloni (Polen), Skitur (Norge eller Østrig), skøjteture, Svømmehaller, Hal-fodbold, Bon Bon land, fisketure, Opvisninger og meget mere.

6. BESØGENDE:

MEDLEMMER:
Det tilladt som kammerat/ven at besøge et af vore medlemmer 2 gange, men dette kræver at personalet er informeret herom. Herefter må man, hvis det er muligt, melde sig ind i klubben.

FORÆLDRE:
Forældre til vores medlemmer er mere end velkomne på AMC, enten sammen med sit barn, eller blot for at være der sammen med andre voksne/unge. Der er en del af de eksisterende voksne forældre som har et indgående kendskab til klubben og maskinerne, og både disse, og personalet, er yderst hjælpsomme hvis man ønsker at være med. Men bare det at være sammen kan være til stor gavn for de unge.

ANDRE KLUBBER:
Der er tilknyttet andre klubber med interesse for motorsporten til AMC, og disse kører typisk på foruddefinerede tidspunkter (Indgås i januar-februar).

Alle klubber skal overholde de fastsatte regler for færdsel på AMC (Dette gælder også stien), og det tilstræbes at de på og udenfor banen kan indgå naturligt sammen med os og vores medlemmer. Værkstederne er som udgangspunkt ikke en del af de kontraktuelle forhold, men forbeholdt AMC.

 7. AMC Venner:

Er man medlem af vores venneforening, har man egen maskine (Crosser/Gokart), og som udgangspunkt har denne ikke depotplads på AMC, men medbringes hver gang man kører på vores bane.
Al reparation, vedligeholdelse og rengøring foretages i eget regi.
Banen kan bruges efter aftale med AMC, og kun efter registrering i bogen som står ovenpå køleskabet i køkkenet.
Kørsel udenfor baneområde (Parkeringspladser mm.) er ikke tilladt.

 8. KØKKENET:

Køkkenet er til generel brug af både personale og medlemmerne. Dog må elektrisk grej ikke bruges undtagen dette er godkendt af personale.
Køleskabet kan bruges af alle (På eget ansvar), og AMC tilstræber at der til enhver tid forefindes f.eks. rugbrød og pålæg til fri afbenyttelse for alle. Den enkelte sørger selv for oprydning.

9. SPIL:

På AMC tilstræber vi at kunne tilbyde de unge en bred vifte at spil. Herunder diverse brætspil, Billard, Bordtennis, Bordfodbold, Dart, Basketball 4 stk. PC-spillekonsoller og X-Box.
For nogle af spillende aflever man "pant" (Nøgler, pung, ID kort etc.) for at kunne spille, herunder Bordtennis og X-Box.

10. KNALLERT:
Det er tilladt for klubbens medlemmer at reparere egne knallerter i åbningstiden.
Det er ikke tilladt at bruge AMC´s faciliteter til at gøre en knallert ulovlig, eller at bruge reservedele tilhørende AMC.

11. MILJØ:

Kørsel til/fra AMC:

Færdsel til og fra AMC skal foregå yderst forsigtigt (Max hastighed er 20 km/timen), og under hensyntagen til enhver anden trafik. Herunder hundeluftere, børn m.fl. som færdes på begge sider af cykelstien. Der skal vises ekstrem hensyn til de mange beboere som bruger området.

Vær også opmærksom på at knallertkørsel på stien ikke er tilladt.

Overskridelse kan medføre at man ikke længere kan medtage køretøjet, og/eller bortvisning fra AMC.

OLIE OG VASKEPLADS:

Al olie som aftappes eller på anden måde skal bortskaffes, påfyldes i den dertil opstillede beholder på vaskepladsen foran klubben. Husk at sætte låget på igen.

Det er tilladt at afvaske sin Crosser eller Gokart på vaskepladsen både foran og bagved klubben. Personalet skal kontaktes først for eventuel åbning af vand og højtryksspuler. Oprydning er en selvfølge.

STØJ:
På AMC er vi underlagt de af kommunen vedtagne regler for støj, hvilket bl.a. betyder at:
Støjniveauet må ikke overskride 103 dB (Fastsat af LUKS).
Kørsel kan foregå i tidsrummet
Man+ons+tor 14.00 - 21.00
Lørdag 10.00 – 18.00

Crossbanen: Der må ikke køres med maskiner større end 125 cc 2T.
Max. 6 maskiner. 07.00 – 18.00
Max. 2 maskiner (Hverdage) 18.00 – 22.00
Lørdage) 14.00 – 22.00

Gokartbanen:
Der må højst være 15 Gokarts på banen af gangen. Dog und tagelsesvis 20 ved stævner.

Konkurrencestævner kan afholdes på søndage i tidsrummet 10.00 – 18.00, dog højst 5 dage årligt.

Der er dog en miljøgodkendelse på vej med andre værdier, men denne er endnu ikke vedtaget (juni 2010) grundet påklage fra en beboer i landsbyen.

12. SPROG OG PÆDAGOGIK:
På AMC er der et frit miljø, hvor der er plads til alle, men med respekt for stedet, personalet og hinandens individuelle grænser. Retningslinierne fra personalet skal til enhver tid efterkommes og kan i modsat fald betyde bortvisning i kortere eller længere tid.

13. BRUG AF MASKINER/VÆRKTØJ:
På AMC er der en hel del maskiner og værktøj, som er nødvendige for vedligeholdelsen af materiellet og stedet generelt. Følgende maskiner må som udgangspunk kun betjenes af det dertil uddannet personale og ikke af klubbens medlemmer.

Enhed: Må betjenes af:

Drejebænk: OCH, FO, OFJ
Honemaskine: FO
Fræser: OCH, FO
Søjleboremaskiner: Alle i personalet
Roterende Slibemaskine: Alle i personalet
Svejsemaskine. Alle i personalet
Rendegraver: OFJ, ?
Traktor: Alle i personalet
Rensekar (Gult) Alle i personalet
Autolift Alle i personalet
Vinkelsliber: Alle i personalet

14. KLUBMESTERSKAB:

På AMC afholder vi klubmesterskab i både Gokart og Cross.

Klubmesterskabet afholdes over flere dage (Som regel 3 lørdage om året, hvor tilmeldte kører mod hinanden efter fastsatte regler. Den samlede score indgår i et regnskab som offentliggøres til vores præmiefest, hvor alle deltagere får præmier og de bedste får pokaler mm.

Gokart kørere i klasserne FJ og 125 cc med Licens (Ikke AMC licensen) må forventes at være bedre til at køre end dem som bare kører på AMC for sjovt, hvorfor disse kørere også til Klubmesterskaberne skal køre med deres bly, og kun med træningsmotorer. Dette giver de mest reelle forhold for alle, således at alle har en mulighed for at vinde.

I klassen A-MIX er det tilladt at køre med alle maskiner og uden bly.

15. BILERNE
Vi skal passe på vores biler, og det er derfor ikke tilladt at spise eller drikke under kørsel. Bilen rengøres af brugerne (medlemmerne) umiddelbart efter hver tur, således at den er klar til næste tur. I bilerne forefindes kørebog hvori der indskrives hvem der har kørt og hvornår.



Spørgsmål, så kontakt personalet eller ledelsen på AMC.